Kajak for begyndere INTRODUKTIONSKURSUS

Kajak for begyndere INTRODUKTIONSKURSUS

450,00 DKK

Vejl. udsalgspris 450,00 DKK


1. maj 2022 kl 12-16


Lagerstatus: På lager
stk.

Kajak for begyndere er en introduktion til at sejle i kajak.

Kursussted: Camping Tangloppen, Ishøj

Kurset er for nybegyndere som gerne vil starte blidt og sikkert. Derfor kan alle deltagere prøve to forskellige kajaktyper.

Alle starter kurset i fritidskajakker med trimaran skrog (Argo 120), som meget vanskeligt kan kæntre og som har meget stort cockpit. Det giver en tryg start hvor ingen behøver at bekymre sig om at holde balancen eller hænge fast i kajakken. I stedet kan man koncentrere sig om at ro, styre kajakken og nyde at glide gennem vandet. Alle har svømmevest på under kurset.

Efter pausen kan man vælge at fortsætte i en bred fritidskajak eller prøv en havkajak, der er smallere og længere end fritidskajakken. 

Kurset foregår det meste af tiden på lavt vand hvor man kan bunde og vi sejler ud fra strand, så man ikke skal bekymre sig om at komme op og ned i kajakken fra en kajakbro.

Formålet med introduktionskurset er at føle sig så sikker i en kajak at man vil starte på at sejle efter kurset, enten på egen hånd eller ved at melde sig ind i en kajaklub. 

Kurset er velegnet for personer, der er usikre på om de kan holde balancen, for personer der er bange for at sidde fast i kajakken, hvis man kæntrer og for personer der er usikre på om de kan komme ned i kajakken og op igen. Derfor har vi forskellige kajaktyper med på kurset.

Balance: På kurset fortæller vi hvad der ud over kajakken er vigtigt for ikke at kæntre. Formålet er jo at være på vandet og ikke i vandet.

Ro-teknik: Det er simpel at padle, men alligevel kan nogle få praktiske råd gøre en forskel for at få lidt fart på kajakken, dreje og stoppe kajakken.

Sikkerhed: Kurset starter med en sikkerhedsbriefing og undervejs informeres om grundlæggende skkerhed man skal være opmærksom på når man begynder at sejle i kajak

Beklædning: Vi fortæller i pauserne hvad der er vigtigst at købe når man starter - og hvilket andet fritidstøj man sagtens kan bruge som nybegynder, så kajakroning ikke starter som et investeringsprojekt. Vi medbringer neopren sko og handsker til alle deltagere. Hvis der er brug for varmere tøj, så medbringer vi også det

Kajaktyper: Undervejs på kurset præsenterer vi forskellige kajaktyper - og de kan jo prøves i praksis - så deltagerne finder ud af hvilken type de vil fortsætte med.

Kurset foregår i en afslappet atmosfære hvor alle spørgsmål el velkomne, hvor der grines og hvor vi gør vores bedste for at ingen kæntrer.

Kurset er ikke et IPP kursus og det er ikke et kursus hvor vi træner makkerredning eller selvredning. Hvis deltagere gerne vil fortsætte i havkajak og man ønsker mere undervisning, så vil opfølgningen være et IPP1 kursus i havkajak i Roskilde eller Svendborg.

Har du brug for flere oplysninger, så mail til info@fritidskajakker.dk

Kurset gennemføres kun i godt vejr. Aflysning bliver udsendt dagen før kurset hvis det regner eller blæser for meget. Betaling refunderes.

Afbud modtages frem til kursusstart og betaling refunderes. 

Kurset refunderes hvis deltagere efterfølgende køber en kajak inden 31.12.2022.