Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Weekendtur i havkajak – Det Sydfynske Øhav

juni 27, 2025 | 12:00 pm - - juni 29, 2025 | 12:00 pm

990,00kr. – 1.490,00kr.
Guidet kajaktur Sydfyn

3 guidede kajakture i UNESCO Geopark Det Sydfynske Øhav på en weekend.

Sted: Svendborgsund Camping, Tåsinge, 2½ timers kørsel fra København.

Jeres guide: Frederik Laursen, Lifeplan Kajak- & Friluftsliv

Få fuldt udbytte af kajakture i det Sydfuýnske øhav med en lokal guide og nyd trygheden ved at guiden kender området, vind og strøm, så det bliver behagelige ture.

Deltagerforudsætninger:  Deltagerne skal have roet i havkajak inden turen. Der er ingen krav til IPP2 eller lignende certifikater for at deltage, men man skal have et almindeligt godt helbred og man skal regne med at kunne sidde i kajakken i op 3 timer ad gangen.

Deltagerne kan ro i egne eller lejede kajakker. Vi anbefaler plastkajakker, fordi der er få kajakbroer og landingssteder med sand på ruterne. Kyststrækningen er stenede og kan være hårde ved kajakkerne. Medbringer du din egen kajak skal du blot huske pumpe og paddlefloat. Det er ikke nødvendigt mned kajakvogn. Lifeplan Kajak & Friluftsliv har Point65 udlejningskajakker i forskellige størrelser, så de passer til de deltagere, der vil leje kajak.

Området

UNESCO Geopark Det Sydfynske Øhav er en perle blandt få i Danmark, hvor havkajakroning er en af de bedste måder at opleve naturen på. Der er mange ruter og vi finder ruter, der passer til dagen og vejrudsigten. Det er altid muligt at finde relativt roligt vand, næsten ligegyldigt hvor vinden kommer fra. Ligeledes er det relativt nemt at komme ind og ud de fleste steder om end her findes mange stenede strande.

Faciliteter

Udgangspunktet for weekendens ture er Svendborgsund camping (https://svendborgsund-camping.dk/booking/camping-hytte-fyn). Denne campingplads ligger lige på nordspidsen af Tåsinge, lige overfor Svendborg – midt i det hele og danner udgangspunkt for dagsturene. Her kan vi bo vi i hytter eller i medbragte telte eller campingvogne og her er alle faciliteter til både toilet, bad og madlavning.

Overnatningen betales særskilt. Det er nødvendigt med 2 overnatninger. Weekenden d. 27-29. juni er sidste weekend før højsæsonen, så alle priser for overnatning er lavsæsonpriser:

  • Overnatning i eget medbragt telt uden strøm: 250 kr/dag
  • Overnatning i eget medbragt telt med strøm: 290 kr/dag
  • Overnatning i egen Campingvogn med strøm: 290 kr/dag
  • Overnatning i lille hytte med toilet: kr. 660,-/dag for 2 personer, 900 kr for 4 personer.
  • Overnatning i lille hytte uden toilet: kr. 570,-/dag for 2 personer, 810 kr for 4 personer, 1.050 for 6 personer.
  • Overnatning i stor hytte med bad og toilet kr. 950,-/dag for 2 personer, 1.190 kr for 4 personer. 1.430 kr for 6 personer.
  • Overnatning i stor hytte med bad og toilet kr. 950,-/dag for 2 personer, 1.190 kr for 4 personer. 1.430 kr for 6 personer.
  • Overnatning i Glamping telt uden toilet: kr. 750,-/dag for 2 personer.
  • Spørgsmål til hytter og Glamping telt: mail til maria@svendborgsund-camping.dk
  • Slutrengøring foretages som udgangspunkt af lejer eller kan alternativt tilkøbes for kr. 450,-, som deles pr. antal personer i hytten. Leje af linnedpakke: kr. 125,-/person.

Send mail til kajakogfriluftsliv@gmail.com vedr. bestilling af hytte/værelse, så klarer vi reservationen og hvis I ønsker at dele en hytte med andre deltagere, så koordinerer vi bookninger ved mere end 2 personer i en hytte. OBS! – Den samlede betaling for overnatning deles med antal personer i hytten

Campingpladsen har stort køkken og spiserum. Der er fælles madlavning og spisning fredag og lørdag aften samt fælles morgenmad lørdag og søndag. Man smører selv individuelle madpakker/sandwich til kajakturene. Der er både køle og fryseskabe i køkkenet.

Vi køber ind til fælles aftens- og morgenmad, men man skal selv medbringe kød/pølser andet til grillen, mad til madpakkerne og drikkevarer (vi sørger for kaffe, the og mælk). Aftensmad (salat og kartofler) og morgenmad betales særskilt, forventet omkring kr. 200-250 pr. person, som opkræves under arrangementet.

Campingpladsen har fin sandstrand lige ud til Svendborgsund og der er kiosk i umiddelbar nærhed af campingpladsen.

Praktisk

Plastkajakker inklusiv pagaj, vest og sprayskirt kan lejes for 500 kr. til hele turen. Hvis du vil leje kajak og udstyr, skriv til kajakogfriluftsliv@gmail.com.

Hvis du vil bo i hytte bestilles den ved at skrive til kajakogfriluftsliv@gmail.com. Hvis du vil bo i telt, tager du selv telt med og betaler for teltplads ved ankomst.

Vi sørger for gratis transport af egne og lejede kajakker rundt i Geoparken hvis vi vælger andre udgangspunkter for dagens tur, fx af hensyn til vejret. I tilfælde af, at der vælges andre udgangspunkter for turene, forventes det, at deltagerne selv kan transporterer sig i egne biler til udgangspunktet, evt. ved samkørsel af holdets deltagere.

Det er vigtigt at have egnet rotøj, dvs. neopren bluse/bukser/long john, tætsiddende jakke/regnjakke, kasket/hat, vandtæt pose med ekstra tøj og solcreme. Hvis vandtemperaturen er over 15 grader og vejret meget sommerligt, kan man ro i let, tætsiddende tøj. Vi medbringer vandtætte poser til reservetøj til dem der ikke selv har poser.

Program

Fredag – 1.  dag

Fredag kan man ankomme fra frokost til sidst på eftermiddagen.

Fredag eftermiddag arrangerer vi en 3 timers kajaktur ud i nærområdet for de deltagere, der ankommer til frokost.

Fredag aften: Middag og snak om turene de næste dage m.v.

Lørdag – 2. dag

Lørdag kl. 7:00 morgenmad og smøring af madpakker

Lørdag kl. 9:00 er vi klar i kajakkerne og vi ror mod øst eller vest alt efter vejrudsigten. Vi kan evt. dele os i to gruppe alt efter ambitioner og rofærdigheder.
En tur kan være til Valdemarslot, Nørreskoven og Lunkebugten. Holder vejrudsigten og er man mere ambitiøs kan turen forlænges med Thurø rundt.

Søndag – 3. dag

Søndag kl. 7:00 morgenmad og smøring af madpakker

Søndag kl. 9:00 er vi klar i kajakkerne og vi ror mod øst eller vest alt efter vejrudsigten. Vi kan evt. dele os i to gruppe alt efter ambitioner og rofærdigheder.

En tur kan være vest på langs Tåsinges Nordkyst ud til Bækkehave Fyr. Holder vejrudsigten og er man mere ambitiøs kan turen forlænges til Skarø, Drejø og Hjortø.
Hvis vejrudsigten er med os, kan vi også beslutte os for at transporterer kajakkerne længere vest på, så udgangspunktet for dagens tur er direkte ud i Øhavet.

Søndag kl. 15:00 er vi tilbage på campingpladsen.

Sikkerhed

Vi tilrettelægger forskellige ruter i forskellige længde af hensyn til deltagernes forudsætninger. Afhængigt af deltagernes kræfter og erfaring vil nogle deltage på en lang tur, fx 25 km, og andre på en kortere tur , fx15 km

Det er en guidet tur, så Lifeplan Kajak & Friluftsliv står for sikkerheden. Der kræves ikke IPP kursusbevis, men deltagerne skal have roet i havkajak inden turen.

Der kan være fra 12 og op til 24 deltagere på arrangementet, med en guide pr. 8 deltagere.

Sikkerhedsinstruks kan læses HER

Aflysning

Dette arrangement er betinget af minimum 12 deltagere

Tilmelding kan aflyses frem til 8 døgn før turens start, betalingen bliver refunderet.

Lifeplan Kajak & Friluftsliv kan aflyse arrangementet frem mødetidspunktet hvis vejrudsigten kræver det. I så fald refunderes alle betalinger.

Mail til kajakogfriluftsliv@gmail.com hvis du har spørgsmål til arrangementet.

Detaljer

Start:
juni 27, 2025 | 12:00 pm
Slut:
juni 29, 2025 | 12:00 pm
Pris:
990,00kr. – 1.490,00kr.
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, , , , , ,

Sted

Svendborgsund Camping
Vindebyørevej 52 5700 Vindeby
Vindeby, 5700 Denmark
+ Google Maps
Telefon
21 72 09 13
Se Sted hjemmeside

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Weekend kajaktur i lejet kajak
Weekendtur i det Sydfynske øhav i lejet kajak ex. ophold og forplejning
1.490,00 kr.
24 tilgængelig
Weekend kajaktur i egen kajak
Weekendtur i det Sydfynske øhav i egen kajak ex. ophold og forplejning
990,00 kr.
24 tilgængelig