Solnedgangstur på Lejre Vig
Solnedgangstur på Lejre Vig
Kom med på fjorden på dagens smukkeste tidspunkt. 3 timers rundtur på Lejre Vig med solnedgang over Hornsherred. Solnedgangsturen er en hyggelig og smuk tur på vandet om aftenen hvor vinden oftest lægger sig. Turen er arrangeret af turarrangøren Amfibius i deres store tandemkajakker. Vi mødes ved Herslev Strand ca. 1,5 t før solnedgang. Turen starter med en kort intro til at ro kajakkerne og sikkerheden. Vi ror ud på Lejre Vig i et tempo der bestemmes af vejret og deltagerne. Amfibius byder på en drink mens solen går ned, inden vi ror tilbage i tusmørket. Medbring lidt vand og snacks. Sko/ sandaler der må blive våde. Alle ture med Amfibius foregår i tandemkajak. Amfibius har to modeller: ”Tandem Maxi”: Stabil og hurtig. Plads til to voksne og et mindre barn. ”Yoo A Kim”: Meget stabil, knap så hurtig. Plads til to eller tre voksne / to voksne+ to mindre børn. Disse kajakker er lette at styre, da de har ror. I tandem kajakkerne er man fælles om fremdriften og oplevelsen. Fordelen ved at være flere om at ro er at man har dobbelt så mange kræfter som i ener-kajak. Turene gennemføres kun i godt vejr og ved min. 6 […]