Aftentur – kajaktur fra Sct.Hans Roskilde Fjord
Aftentur – kajaktur fra Sct.Hans Roskilde Fjord
Nyd en aftentur på Roskilde Fjord i stabile tandem kajakker 3 timers aftentur på den brede del af Roskilde Fjord mellem Parcelgården, Veddelev Hav, Vigen Camping og med god udsigt ind over Roskilde by. Ofte lægger vinden sig hen under aften, der bliver roligt på fjorden og alle lyde ude på vandet blir anderledes. Turen er arrangeret af turarrangøren Amfibius i deres store tandemkajakker. Vi mødes ved Bådebroen ved Sct Hans og starter turen med en kort intro til at ro kajakkerne og sikkerheden. Derefter begiver vi os ud på fjorden i et tempo og en distance der tilpasses vejret og deltagerne. Undervejs får I et par historier og et kig på Roskilde fra vandet. Medbring lidt vand og snacks. Sko/ sandaler der må blive våde. Alle ture med Amfibius foregår i tandemkajak. Amfibius har to modeller: ”Tandem Maxi”: Stabil og hurtig. Plads til to voksne og et mindre barn. ”Yoo A Kim”: Meget stabil, knap så hurtig. Plads til to eller tre voksne / to voksne+ to mindre børn. Disse kajakker er lette at styre, da de har ror. I tandem kajakkerne er man fælles om fremdriften og oplevelsen. Fordelen ved at være flere om at ro er at man […]